Hvem er vi?

Hvem er vi

BB Wine ApS er import, salg og distribution af udsøgte vine. Selskabet blev etableret i 2015 og ejes ligeligt fordelt af 3 vinpassionerede mænd i deres bedste alder.

BB Wine ApS differentierer sig ved kun at handle med vin, hvor vi selv har besøgt vingårdene og udvalgt de bedste og mest interessante vine.

BB Wine ApS har et spinkelt men nøje udvalgt produktudvalg, hvor der er lagt stor vægt på vinenes autencitet.

 

 

Historien om BB Wine

Det startede i efteråret 2015. 3 vinentusiaster rejste til Californien for at dyrke deres passion omkring vinsmagning.

Turen gik til Sonoma og Napa til en start. Fantastisk område, uimodståelige vine og meget varme mennesker som tog imod os.

På vej til vor primære destination Paso Robles mellem San Francisco og Los Angeles, spiser vi på en restaurant ved national parken Big Sur med udsigt over Stillehavet. Her stødte vi på en Pinot Noir fra Adelaida (Paso Robles). Vi undrede os noget, da Paso Robles er meget varmt og ikke er kendt for Pinot Noir.

Vi smagte vinen og der opstod kærlighed ved første dråbe J

I Paso Robles havde vi en aftale med Eberle. En af de største pionerer indenfor Amerikansk vinindustri. Han er manden der kaldes The Godfather of Paso Robles. Han var den første der introducerede Syrah druen til Amerika.  Har vundet et utal af priser for hans vine.

Vi blev taget mere end godt imod og var på en rundtur i såvel vinene som selve vingården. Sluttede af med at aftale smagning af most næste morgen.

Eberle arrangerede samtidig et besøg hos Adelaida Winery hvor vi også blev taget godt imod. Vi blev kørt op på Paso Robles højeste top med udsigt udover vinmarker og bjerge.

 

 

 

 

Om morgenen den 1. oktober 2015 var vi tilbage hos Eberle. Chris Eberle (vinmageren) tog os rundt i produktionen og vi smagte flere forskellige stadier af vinenes udvikling. Her stødte vi på en Vintage Cabernet årgang 2014 som lå på fad. Igen mærkede vi kærligheden til druerne. Derfor blev det raskt besluttet at købe tønden og bringe den til Danmark når den var færdigudviklet i starten af 2017. Som sagt så gjort. Vi synes klart det var den bedste tønde vi havde smagt til dato og satte derfor vores navn på den.

 

 

På den baggrund etablerede vi BB (som står for best barrel) for at kunne importere vin til Danmark.

Efterfølgende er der kommet en række vine til fra Californien og Italien. Planen er at udbygge med områder ca. 1-2 om året.